Danmark

KØRSELSGUIDE

Kørsel om vinteren

Michelin 18 maj 2010

Kørsel om vinteren

Vær opmærksom, sænk hastigheden og bevar kontrollen

Det er de tre vigtige sikkerhedsregler ved vinterkørsel. Vinterkørsel er ekstra udfordrende for bilisterne. Tilpas din kørsel efter vejret og forholdene på vejene.

Sikkerhed er højeste prioritet

Vinterkørsel stiller ekstra krav til dit køretøj og dig som fører. Sørg for at være forberedt på det, som kommer.

Brug vinterdæk

Vinterdæk øger køresikkerheden, fordi de giver bedre trækkraft, bremseevne og køreegenskaber, når det er frost, sne, slud og ikke mindst iset. Montering af vinterdæk giver større kontrol og bedre stabilitet.

Vær opmærksom på dine egne og medtrafikanternes begrænsninger

Koncentrér dig om dine omgivelser. Tilpas din hastighed til forholdene og hold god afstand mellem dig og køretøjet foran dig. Undgå situationer, hvor du skal foretage pludselige opbremsninger.

Opbremsning

Det er vigtigt at køre forsigtigt og sørge for plads til pludselige opbremsninger. Undgå kraftige opbremsninger og høj hastighed. Foretag ikke pludselige manøvrer, og undgå for kraftige accelerationer (de skal være gradvise og rolige). Prøv at bremse forsigtigt og gradvist for ikke at låse hjulene. Hvis hjulene låser, vil køretøjet skride og komme ud af kontrol. Hvis det sker, skal du slippe bremsen for at få fat igen og derefter bruge motorbremsen skiftevis med bremsepedalen. For at bevare grebet, når du kører op ad bakke, skal du køre i et lavere gear, end du ville gøre i tørvejr.

Trækkraft

For at undgå at miste grebet, når du sætter i gang, er det vigtigt at accelerere gradvist. Hvis dine hjul spinder, så sæt bilen i et højere gear. Så kan du sætte i gang.

Kurver

Sænk hastigheden før kurven. For at undgå, at dækkene mister grebet, skal du styre gennem kurven med en konstant og blød bevægelse. Hold en lav og regelmæssig hastighed.

Tab af greb på forhjulene

For at få greb igen på forhjulene skal du sætte farten ned ved at slippe speederen. Brems om nødvendigt let, uden at låse hjulene.

Tab af greb på baghjulene

Hvis bilen mister grebet på baghjulene (men stadig har greb foran), skal du - hvis bilen er forhjulstrukket - accelerere forsigtigt for få greb igen. Hvis den er baghjulstrukket, skal du forsigtigt løfte foden fra speederen, indtil baghjulene griber fat igen. Derefter accelererer du igen for at holde hastigheden. Du må under ingen omstændigheder bremse, eftersom det vil forværre ubalancen på baghjulene.
  • Personvogn
  • 4X4/SUV
  • VAREVOGN/AUTOCAMPER
Loader