Danmark

VEDLIGEHOLDELSESGUIDE

Kontrollér dækkenes lufttryk mindst en gang om måneden

Michelin 18 feb. 2011

Luftryk

Der er mange fordele for dig i at kende det rigtige lufttryk for din bil: dækkenes præstationer maksimeres, og din bil bliver sikrere at køre i.
Som udgangspunkt skal lufttrykket kontrolleres på alle hjul mindst en gang om måneden og før hver længere rejse. Husk også at kontrollere reservehjulet. Forkert lufttryk kan mindske vejgrebet og forlænge bremselængden. Det kan også resultere i skader på dine dæk og fælge samt øge dit brændstofforbrug.
Det anbefalede lufttryk er næsten altid forskelligt på for- og bagdækkene. Hvis du er usikker på lufttrykket for din bil, så brug et par minutter på at læse denne artikel. Det kan spare både tid og penge.

Hvornår kontrollerede du sidst dækkene?

Hvornår kontrollerede du sidst lufttrykket? Ved du det ikke?
De her spørgsmål er faktisk årsagen til, at så mange kører med farligt lavt lufttryk. Det er både billigt og nemt at kontrollere lufttrykket, men hvorfor er det kun så få, som gør det, når det er så vigtigt?
Forkert lufttryk kan påvirke bilens styre- og køreegenskaber, hvilket medfører øget risiko for trafikulykker.
Hvis dine dæk har så forkert et lufttryk, at de ikke er sikre at køre på, kan denne artikel øge din sikkerhed og spare dig for unødige udgifter.
Er du usikker på din bils lufttryk, og på hvordan man tjekker det?
Det korrekte lufttryk for bilen skal stå i instruktionsbogen. Det skal også oplyses inde i bilen (kontrollér dørstolpen i førersiden, sikringsdåsen eller indersiden af tankklappen). I de fleste tilfælde oplyses der to forskellige lufttryk:
Til "normale" kørselsforhold (for eksempel 1-2 passagerer).
Til en lastet bil  (med ekstra passagerer eller tung last).
For at kunne kontrollere lufttrykket skal du have en lufttryksmåler eller benytte det udstyr til luftpåfyldning, som du finder på for eksempel dækværksteder og tankstationer.

Nedenfor kan du se, hvordan lufttrykket kan påvirke din sikkerhed:

LEVETID
Dæk med for lavt lufttryk mindsker dækkenes modstandsstyrke, hvilket fører til unødig slitage, som i sidste ende kan føre til pludseligt tab af lufttryk.
Et lufttryk der er 0,5 bar eller mere for lavt = FARLIGT

STYREEGENSKABER
Med for lavt lufttryk er styringen af bilen mindre præcis.
Hvis en kurve kan tages med 100 km/t ved et lufttryk på 2,0 bar, så nedsættes hastigheden til 87 km/t ved 1,0 bar.
Lavt lufttryk = dårligere køreegenskaber

AKVAPLANING
Hvis lufttrykket er 30 % lavere end det, køretøjsfabrikanten har anbefalet, øges risikoen for akvaplaning kraftigt.
Lavt lufttryk = øget risiko for akvaplaning

BREMSEEGENSKABER
Test har vist, at bremselængden fra 90 km/t til 70 km/t er 40 meter ved 2,0 bar, men 45 meter ved 1,0 bar. Det er hele 5 meter længere!
1,0 bar for lavt lufttryk = 5 meter længere bremselængde

BRÆNDSTOFFORBRUG
Dæk med et lufttryk, som er 1,0 bar for lavt, giver større rullemodstand, hvilket fører til cirka 6 % øget brændstofforbrug.

FIND DE RETTE MICHELIN BILDÆK

Indtast oplysninger for din bil eller dækstørrelse, og angiv dine kørselsbehov for at få en anbefaling.

Dine senest læste artikler

Der er ingen senest læste artikler

  • Personvogn
  • 4X4/SUV
  • VAREVOGN/AUTOCAMPER
Loader