Michelin Guide-barometer vil følge genåbningen af stjernerestauranter verden over

2020-06-10

Covid-19 pandemien har ramt restauranter i hele verden hårdt. I takt med, at lande nu gradvist genåbner, har Michelin Guide udviklet et globalt barometer, som følger med i, hvordan krisen har ramt stjernerestauranterne i den verdensberømte guidebog.

Barometeret, som netop er lanceret, vil hver uge måle antallet af genåbnede stjernerestauranter på tværs af samtlige 32 destinationer, Michelin Guide dækker. Det sker ud fra et kriterie om, at en restaurant skal være åben mindst tre dage om ugen for at tælle med.

Det nye redskab er udviklet som en hjælp til foodservice-branchen og turistindustrien, som nu får et samlet realtidsoverblik over åbningssituationen hos alverdens stjernerestauranter.

Som global virksomhed kan Michelins med hjælp fra sine gastro-specialister løbede opdatere barometeret. Blandt andet via Michelin-guidens inspektører, som med deres store lokale netværk og indsigt i udviklingen på restaurantscenen vil indsamle informationer fra ’marken’ eller via telefon eller onlineinformationer - alt afhængigt af sundhedssituationen.

- Med vores barometer får vi mulighed for at tage pulsen på den globale gastronomi efter Covid-19. Det er vigtig viden, som vi vil stille til rådighed for vores mange forskellige interessenter. Lige nu er det 50 pct. af verdens 3.000 stjernerestauranter, som har åbent. Vi håber, at vi med dette bidrag kan være med til at sætte fokus på en sektor, som rent økonomisk bidrager til samfundet på et niveau, der rækker langt ud over den enkelte restaurant, siger Gwendal Poullennec, internnational direktør for Michelin Guide.

Michelin vil løbende offentliggøre resultaterne af sit nye stjerne-barometer på https://guide.michelin.com/en

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Bil Piktogram cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf Dæk

cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf

b3cffbae08fdab72 800x800ar

b3cffbae08fdab72 800x800ar

bd98fac9bb2db120 800x800ar

bd98fac9bb2db120 800x800ar

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.
IE
firefox 66+
chrome 72+
edge 17+
safari 12+
opera 58+