Michelin indfører RFID-chip i alle personbilsdæk i 2023 - ’the missing link’ for fremtidens selvkørende biler

2020-12-10

Fra 2023 vil dækgiganten Michelin udstyre alle sine personbilsdæk med
RFID-chips. Allerede i år leverer Michelin op mod 1,5 millioner RFID-forbundne dæk til bilindustrien.

Dækkene er et af bilens vigtigste sikkerhedsudstyr. Derfor er det stadig mere afgørende, at bilen er udstyret med de rette dæk, og at bilens systemer tilpasser sig dækkenes aktuelle tilstand. For kan bilens computer identificere, hvilke dæk der er monteret på bilen, så kan systemerne automatisk tilpasse køreegenskaberne.

Derfor tager Michelin et gevaldigt skridt fremad, når man fra 2023 indfører RFID-teknologi som standard i alle nye personbilsdæk. I praksis sker det ved at vulkanisere en RFID-chip ind i gummiet.

- Vi arbejder målrettet sammen med bilproducenter for at udvikle de algoritmer, der skal konvertere data fra RFID-chips til personificeret information til bilisten bag rattet om hvert dæks tilstand. Da RFID-teknologi gør det muligt at identificere hvert enkelt dæk, betyder det, at vi integrerer teknologien som standard i vores personbilsdæk, at bilisterne i fremtiden vil kunne se vigtige dækoplysninger i bilens infocockpit, ligesom vi kender det fra benzinmåler og udetemperatur, forklarer Anders Svensson, Global Commercial Manager Original Equipment hos Michelin.

Ifølge Michelin er muligheden for automatisk at overvåge dækkenes tilstand med RFID-teknologi et kritisk element i den fortsatte udvikling af mere selvkørende biler. Så når Michelin fra 2023 reelt gør dækkene netværksforbundne, tager man et vigtigt skridt i forhold til at koble dæk sammen med bilens computer og aktive sikkerhedssystemer.

- I det omfang bilernes computer kan kommunikere direkte med værkstedet, åbner vores RFID-forbundne dæk op for en helt ny verden. Ikke mindst fordi man vil kunne identificere hvert enkelt dæk og ved at følge kørselsmønsteret på bilen, kan man så via algoritmer forudsige, hvornår det er tid til at kigge nærmere på slitage. Værkstedet kan dermed proaktivt følge kundens dæk of forberede dækskifte ved næste service eller værkstedsbesøg, siger Anders Svensson.   

RFID-forbundne dæk skaber derved grundlag for ny forretningsmodeller i fremtiden. Men endnu vigtigere. Det vil også øge sikkerheden på vejene, fordi bilernes ESP-systemer og øvrige sikkerhedssystemer vil kunne tilpasse sig mere præcist til dækkenes faktiske tilstand - slidt eller nyt, vinterdæk eller sommerdæk.

Konkret betyder det, at når systemerne griber ind ved nødopbremsninger eller risiko for udskridning, så sker det ud fra dækkenes maksimale egenskaber her og nu. Det vil øge bilistens kontrol med bilen. På samme måde vil den fintuning af sikkerheds- og assistentsystemer, der kan ske med RFID-teknologi i dækkene, være et vigtigt element på vejen til selvkørende biler.

Michelins tiltag på markedet for personbilsdæk følger i kølvandet på selskabets løsninger til den tunge transport. Inden for logistik og transport er RFID-teknologien allerede i dag et udbredt værktøj til at kontrollere og følge leverancer og til at håndtere dæk på lastbiler. I dag er 90 pct. af Michelins lastbildæk udstyret med sensorer, og i 2023 skal alle lastbilsdæk have en RFID-chip indbygget.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Bil Piktogram cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf Dæk
ad315fdfeabe43e2 800x800ar
9ea6f4c431e784f0 800x800ar
abbacb763daf3d2c 800x800ar
b3e7fd7830776cde 800x800ar
b9f552c53f0c55a0 800x800ar
afa7bdddc01addd0 800x800ar
bbda223904b9375e 800x800ar
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.