Sikkerhed, miljø og bedre biløkonomi: Store gevinster ved øget fokus på slidte dæk

2019-10-03

Hvor sikre er de dæk, der sidder på bilen egentlig? For at synliggøre de store forskelle, der er på, hvordan forskellige dæk præsterer, når de bliver slidt, støtter Michelin ny EU-lovgivning omkring test af dæk i slidt tilstand.

Manglende gennemsigtighed omkring dæks egenskaber i hele deres levetid har i dag både sikkerhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. For selv om mange dækfirmaer udvikler dæk, der er sikre at køre med helt ned til lovgrænsen på 1,6 mm, er der ingen regler, som forhindrer, at bilejere i god tro, anskaffer dæk, der bremser markant dårligere, når der bliver slidte.

- Som det er nu, hvor der ikke er krav om test af dæk i slidt tilstand, står bilejerne reelt i en uafklaret situation. Der findes nemlig ikke forbrugervendt viden, der fortæller, hvor gode dine dæk er, når de bliver slidt. Når du skal købe nye dæk, kan du kun se, hvor godt dækket er som nyt, forklarer Claus Chouhan, salgsdirektør for Michelin i Danmark.

De manglende regler for test af dæk som slidte og krav til minimumegenskaber betyder, at bilister intetanende kan køre rundt i årevis med dæk, som er langt dårligere end gennemsnittet.

Men det betyder også, at dækcentre, værksteder og bilister tit udskifter dæk langt inden lovgrænsen på 1,6 mm - dæk, som kunne have kørt mange flere kilometer. Det koster både forbrugerne og miljøet dyrt i form af resursespild og unødige omkostninger. For eksempel har revisionsfirmaet EY’s beregnet, at konsekvent udskiftning af dæk allerede ved 3 mm dækmønster (ift. 1,6 mm) vil give et merforbrug på 128 millioner dæk i Europa årligt. Det svarer til ekstra 6,6 millioner tons CO2og en merudgift på ca. €6 mia. for bilejerne, hver år.

Store forskelle ved slid
Imidlertid viser flere tests, at hverken et dæks præstationer som nyt, eller dybden af dækmønsteret nødvendigvis fortæller, hvor godt et dæk er, når det slides. Den viden kræver decideret test af dæk både som nye og slidte. Altså en helt ny tilgang til dæktest, som ligger udover de gældende krav til producenterne om, at deres dæk alene testes som nye, påpeger Claus Chouhan.

- Så snart et dæk er monteret på en bil, bliver det udsat for slid. Derfor er et dæk på en bil per definition aldrig nyt. Og jo mere et dæk slides, jo mere ændres dets egenskaber. Vores tests viser tydeligt, at nogle dækfabrikater virkelig bliver dårlige, når de slides, siger han.

Der er dog nogle egenskaber, som bliver bedre, når dækket slides, så som opbremsning på tør vej samt rullemodstand. Modsat forringes bremseevne på våd vej typisk - nogle gang drastisk, i takt med slid. Derfor er analyser af bl.a. slidte dæks bremseevne på våd vej et overset, men vigtigt, sikkerhedsaspekt.

- Michelins mål er, at forbrugerne har adgang til al relevant information i købssituationen. Her vil indførelsen af lovpligtig test af slidte dæk være et markant fremskridt. Derfor støtter vi op om det initiativ, som Frankrig har taget med EU på området, siger Claus Chouhan.

EU – Seneste udvikling
For netop at højne forbrugerbeskyttelsen indledte EU i marts 2019 overvejelser omkring principiel test af slidte dæk som led i ny EU-lovgivning (General Vehicle Safety Regulation). Lovgivningen forventes implementeret i efteråret 2019. Sideløbende arbejder FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) med at definere rammerne og de juridiske implikationer ved disse test. Michelin støtter initiativerne, der vil sikre forbrugerne bedre gennem bl.a. et lovpligtigt mindstekrav til dæks bremseevne på våd vej i slidt tilstand.

Sådan testes nye dæk i dag
Nye dæk bliver testet på våd vej ved at måle bremselængden fra 80 til 20 km/t med 1 mm. vand på overfladen. Hertil kommer detaljerede målinger af parametre som friktionsgrad, temperatur, mv.

Ifølge Michelin bør den nuværende testmetode også anvendes ved fremtidig tests af slidte dæk. Dels fordi metoden er anerkendt af forbrugerne og i forvejen benyttes af dækfirmaer og testorganisation. Dels fordi den afspejler forhold, bilister kan møde på vejene (nedbremsning fra 80 km/t og 1 mm vand på vejbanen).

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 171 lande, har 114.000 medarbejdere i verden og 70 produktionsanlæg i 17 lande. I alt producerede Michelin i 2017 190 millioner dæk (www.michelin.com).

Bil Piktogram cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf Dæk
81dc6a7b093a9b9f 800x800ar
b3fabd77db834df0 800x800ar
bf198751cd7f573f 800x800ar crop
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.