Så skal der igen vinterdæk på bilen

2019-04-25

Det lunefulde danske vejr gør det svært at beslutte, hvornår det er bedst at skifte fra sommer- til vinterdæk. En tommelfingerregel siger, at det er tid til at skifte dæk, når temperaturen kommer under syv plusgrader i dagtimerne. Og i Danmark betyder det, at sommerdækkene bør sendes i vinterhi fra oktober-november til april, lyder rådet fra Michelin.

Modsat vores nabolande er danske bilister ikke lovmæssigt forpligtet til at skifte mellem sommer- og vinterdæk. Alligevel følger otte ud af 10 bilejere dækbranchens anbefalinger og skifter dæk, når årstiden kræver det. Det er godt for sikkerheden på vejene. Men Michelins løbende bilistrundspørger viser, at mange er i tvivl om, hvornår det præcis er tid til det halvårlige dækskifte. Og det er ikke så overraskende, konstaterer Claus Chouhan, salgsdirektør for Michelin i Danmark.

- Som bekendt er det danske vejr uforudsigeligt, og temperaturen kan svinge meget efterår og vinter. Det gør det svært at sætte en eksakt dato for, hvornår det er bedst at skifte til vinterdæk. For skifter du for tidligt, risikerer du at køre med vinterdæk i en periode, hvor dine sommerdæk ville være bedre. Omvendt, hvis du venter for længe med at skifte. En god tommelfingerregel er dog, at vinterdæk er klart bedst, når det er vådt på vejene og temperaturen kommer under syv plusgrader i dagtimerne, forklarer han.

Et kig på de seneste års metrologiske data viser, at slutningen af oktober og starten af november typisk leverer netop den type vejrlig. Her er vejene i hovedreglen våde eller fugtige, og så er dagtemperaturen krøbet under syv graders varme.

Vinterdæk entydig bedst - om vinteren
- Noget af det, der adskiller sommer- og vinterdæk, er gummiets egenskaber og blødhed i forhold til temperaturen. Sommerdæk er udviklet til at have maksimal fleksibilitet under varme forhold, men i kulde bliver gummiet hårdt og usmidigt. Modsat er vinterdæk udviklet til at give godt vejgreb, når det er koldt, ved at bevare elasticiteten og blødheden. Så vinterdæk er ubetinget bedst på kold, våd og snedækket vej, forklarer Claus Chouhan.

Eksempelvis har FDM testet vinter- og sommerdæk ved normalt, dansk vintervejr. Resultaterne viser, at vinterdæk har op til 30 pct. kortere bremselængde på våd vej sammenlignet med sommerdæk. Og er der sne på vejen, er bremselængden for et vinterdæk op til 44 pct. kortere. Derfor anbefaler Michelin på linje med FDM, at bilister skifter mellem sommer- og vinterdæk afhængigt af sæsonen.

Angivelserne på dæksiden viser, om man har fat i et vinterdæk. Står der M+S, M&S, M-S, MS og Mud and Snow er der tale om et vinterdæk, mens forkortelsen 3PMSF fortæller, at dækket opfylder fastsatte krav til trækevne på vinterunderlag.

Endelig er det vigtigt at huske, at vinterdæk er lovpligtige i flere af vores nabolande.

I Sverige er det fra 1. december til 31. marts. I Finland er det fra 1. december til 1. marts. I Tyskland er vinterdæk eller helårsdæk, som er mærket med 3PMSF lovpligtige, når det er vintervejr. Reglerne i Norge kræver, at dæk, som benyttes om vinteren, har mindst 3 mm slidbane, og at de er mærket M+S.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 171 lande, har 114.000 medarbejdere i verden og 70 produktionsanlæg i 17 lande. I alt producerede Michelin i 2017 190 millioner dæk (www.michelin.com).

Bil Piktogram cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf Dæk

cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf

b8f523b6a39fd1a0 800x800ar

b8f523b6a39fd1a0 800x800ar

b97729b76f5dc729 800x800ar

b97729b76f5dc729 800x800ar

af4cb86c44b1a797 800x800ar

af4cb86c44b1a797 800x800ar

bf198751cd7f573f 800x800ar crop

bf198751cd7f573f 800x800ar crop

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.
IE
firefox 66+
chrome 72+
edge 17+
safari 12+
opera 58+