Flere tips og råd

Radial- eller diagonaldæk?
Radial- eller diagonaldæk?
Der er stor mangfoldighed i motorcykel- og scooterverdenen. Michelin benytter to forskellige dækkonstruktioner for at sikre, at der er noget for enhver: diagonal- og radialdæk.

Diagonaldæk
Et diagonaldæks karkasse er fremstillet af trådlag lagt på skrå. Lagene er placeret, så trådene skaber et krydsmønster. Opbygningen er ens hele vejen igennem, så det øverste bæltelag og dæksiden har samme mekaniske egenskaber.

Radialdæk
Med en radial opbygning går trådlagene ud fra midten af dækket. Derudover er det øverste lag fremstillet af lag, der danner et bælte. Det medfører, at det øverste bæltelag og dæksiden har deres egne særlige egenskaber.
To slags dæk med specialiserede præstationer
På grund af deres bløde sidevægge holder det øverste bæltelag på radialdæk kontakten med vejen. Deres aftryk er kortere, men bredere end et diagonaldæks, hvilket giver yderligere vejgreb, når du læner dig meget i sving. Lufttrykket i kontakt med dækkets overflade fordeles mere effektivt med radialdæk, hvilket over tid resulterer i en mere jævn slitage.
Radialdæk giver også større komfort ved højere hastigheder. Det skyldes også de bløde sidevægge, som absorberer stød og ujævnheder i vejbanen. På den anden side kan diagonaldæk bære en større vægt, fordi deres sidevæg er stivere. Ved høj hastighed kan det derfor ske, at diagonaldæk deformere i så høj grad, at det påvirker deres præstationer. I sidste ende er diagonaldæk egnet til køretøjer med en lille til mellemstor motor og smidigt chassis, som kører ved moderat hastighed. De egner sig også til tunge motorcykler og dem, som bærer stor vægt. Radialdæk bruges til kraftigere køretøjer med stivere chassis og til mere sportsprægede formål. De gør det muligt for dig at nå op på en hastighed på over 240 km/t.
Flere tips og råd