Dækgigant fokuserer på slidte dæk

2019-04-23

Med milliardinvesteringer i ny dækteknologi har Michelin sat sig for at rykke ved dækindustriens syn på, hvordan slidte dæk præsterer. Både klimaet og bilisterne vinder nemlig, hvis vi trygt kan køre dækkene helt ned til lovens mindstekrav om 1,6 mm mønsterdybde. Til dato har Michelin lanceret seks nye dæk med testvindende holdbarhed, bremseevne og vejgreb – også, når de er slidt.

Selv når dæk er nye, er der store udsving i, hvordan forskellige dækmærker bremser, styrer og modvirker aquaplaning. Det ved vi fra de mange tests, som dækfirmaer, testorganisationer og medier hvert år udfører. Til gengæld ved vi meget lidt om, hvor gode dæk er, når de bliver slidt. Måske derfor anbefaler mange værksteder og dækfabrikanter, at bilister udskifter dæk allerede ved 3 - 4 mm mønsterdybde – langt før lovgrænsen.

Men mønsterdybden i sig selv er en dårlig indikator for, hvor gode dæk er, når de slides. Det viser forsøg, som Michelin står bag. Faktisk præsterer slidte premiumdæk bedre på våd og tør vej endnogle spritnye lavprisdæk. Det er ny viden, som bl.a. understreger, at for tidlig udskiftning af dæk belaster klimaet unødigt og tynger danskernes biløkonomi.

- Skrotter du dine dæk før tid, afkorter du deres levetid og får dermed en ekstraudgift. Ud over, at det koster på bilbudgettet, er det skidt for miljøet, hvis dæk bliver udskiftet, før det er nødvendigt, sigerClaus Chouhan, salgsdirektør for Michelin i Danmark.

Revisionsfirmaet EY’s beregninger viser, at en konsekvent udskiftning af dæk allerede ved 3 mm mønster (ift. 1,6 mm) vil give et merforbrug på 128 millioner dæk i Europa årligt. Det svarer til ekstra 6,6 millioner tons CO2 udledt og en merudgift på ca. €6 mia. for bilisterne - det samme, som prisen for ét ekstra dæk per bilejer hvert år.

Teknologi løfter levetid og præstationer
For at fremme en mere bæredygtig produktion og brug af dæk har Michelin siden 2016 udviklet nye typer af sommer- og vinterdæk. I dækkene leverer avanceret teknologi øget sikkerhed og gode egenskaber hele vejen ned til 1,6 mm mønsterdybde.

- Dæk ændrer egenskaber i takt med, at de bliver slidt. Mens f.eks. rullemodstanden mindskes til glæde for brændstofforbruget, forringes vejgrebet på våd vej typisk. De nye dækteknologier i Michelins dæk rykker imidlertid ved det traditionelle billede. Nu får du bl.a. virkelig godt vejgreb i hele dækkets livscyklus, siger Claus Chouhan.

De seneste dæk med Michelins nye teknologier er det spritnye Pilot Sport 4 SUV-dæk og det testvindende vinterdæk Alpin 6[1], som kom i handlen op til vintersæsonen 18/19. Men også sommerdækket Primacy 4, det populære CrossClimate+, CrossClimate SUV og varebilsdækket Agilis CrossClimate er udviklet til at give længere levetid[2] og stærke egenskaber helt ned til 1,6 mm[3].

Bag de nye generationer af Michelin-dæk ligger milliardinvesteringer i innovativ dækteknologi og nye gummiblandinger. Herunder nye silica-blandinger og elastomer i gummiet, som forbedrer fleksibilitet i dækmønsteret. Hertil kommer udvikling af nye, avancerede dækmønstre. For eksempel ”skjulte” riller, som dukker frem, når dækket slides, samt selvlukkende 3D-riller og mere kantede riller, der effektivt leder vand væk. Endelig er CrossClimate-dækkene udstyret med nye V-formede dækmønstrer, der forbedrer greb på sne og is.

Hvert år investerer Michelin omkring 5 mia. kroner i forskning og udvikling. 6.000 ansatte arbejder med at udvikle nye gummiblandinger og dækteknologier, som øger levetiden og sikkerheden i Michelins dæk. Se mere på: https://www.michelin.com/en/innovation/research-and-development/key-figures/

[1] Både som nyt og i slidt tilstand præsterer Michelin Alpin 6 (205/55 R16 91H) bedre end R117 EU-standarden for vejgreb på vådt underlag. Acceleration og greb i sne er testet af TÜV SÜD i december 2017. Benævnelsen ’slidt’ betyder, at dækket er maskinfræset til en mønsterdybde svarende til den europæiske slidindikator i dækket (ECE R30r03f). Holdbarhed testet af DEKRA på vegne af Michelin i december 2017 og januar 2018 (205/55 R16 91H) på en VW Golf 7 sammenlignet med konkurrerende premiumdæk.  
[2] Test udført af DEKRA viser, at f.eks. Agilis CrossClimate som minimum kører 35 % flere kilometer sammenlignet med den gennemsnitlige konkurrenters sommer-, vinter- og helårsdæk. 
[3] Bremsetest af Michelin Primacy 4 på våd vej mellem 80 og 20 km/t udført af TÜV på vegne af Michelin (juni og juli 2017).Dimension 205/55 R16 91V på en VW Golf 7. Sammenligning med Bridgestone Turanza T001 Evo, Continental Premium Contact 5, Dunlop Bluresponse, Goodyear Efficient Grip Performance og Pirelli Cinturato P7 Blue.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 171 lande, har 114.000 medarbejdere i verden og 70 produktionsanlæg i 17 lande. I alt producerede Michelin i 2017 190 millioner dæk (www.michelin.com).

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.