DÆKDÆK SØG I ALLE DÆKSØG I ALLE DÆK FORHANDLEREFORHANDLERE

PRESSE OG NYHEDER

Mercedes-AMG GT R får skræddersyede Michelin Pilot Sport Cup 2

Mercedes-AMG GT R bliver udstyret med skræddersyede udgaver af Michelin Pilot Sport Cup 2. De højtydende banedæk, som også er godkendt til almindelig vej, bliver originalmonteret på den nye superbil.

Det grønne helvede, som Mercedes-AMG GT R også er døbt, får skræddersyede udgaver af Michelins high performance dæk, Pilot Sport Cup 2.

Dermed får ejere af superbilen et unikt racerdæk, der er optimeret til både bane og vej. Trods stærke baneegenskaber er dækket nemlig også godkendt til almindelig vej.

I AMG-versionen byder Pilot Sport Cup 2 på en dækprofil med et asymmetrisk mønsterdesign og en ny single rubber compound – en gummiblanding, som Michelin har udviklet til motorsport, bl.a. World Endurance Championship. Den kombination sørger for optimal balance mellem håndtering, vejgreb og holdbarhed. Noget ingeniørerne hos AMG specifikt efterspurgte.

Dækket kommer også med Michelins Track Variable Contact Patch 3.0. En teknologi fra motorsport, som sikrer ideelt tryk ved dækkets kontaktflade mod vejen, så kontaktfladen er konstant, uanset om bilen kører gennem sving eller på lige strækninger.

Ved siden af de tekniske egenskaber er dækkets sidevægge designet med hjælp af Michelins Premium Touch-effekt. Det er med til at fremhæve dækkenes udseende, så det matcher bilens flotte, aggressive design.

Den nye Mercedes-AMG GT R er den mest avancerede til dato, der triller ud fra AMG’s fabrik. Og opgaven til Michelin var at skabe et ultra high performance dæk med højest mulig sikkerhed på såvel vej som bane. Det, uden at gå på kompromis med holdbarheden – specielt i forbindelse med banekørsel.

I et 18 måneder langt udviklingsforløb producerede og testede Michelin næsten 900 prototypedæk og 800 præseriedæk. Testene stod Michelins testkørere og AMG’s ingeniører for på forskellige baner. Blandt andet Nardo, Nürbergring og Michelins Ladoux-testbane ved Clermont-Ferrand i Frankrig.

Mercedes-AMG GT R er udstyret med dæk i størrelsen 275/35 ZR 19 foran og 325/30 ZR 20 bagpå.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com ellerwww.michelin.dk

 


Følgende filer kan downloades:


Pressemeddelelse


PR Michelin PS Cup 2 AMG GT R EN


Michelin AMG GT R 1


Michelin AMG GT R

PRESSEKONTAKT - KUN FOR JOURNALISTER

Lotta Wrangle

Press officer Nordic Countries +46 (0)8 709 07 76

lotta.wrangle@se.michelin.com