10 Michelin-fabrikker laver nu værnemidler

2020-04-15

Dækfirmaet Michelin mobiliserer på alle fronter for at producerer masker og visirer i kampen mod Covid-19. 10 europæiske fabrikker i gang med produktion.

Siden Covid-19 pandemien startede en global sundhedskrise har myndigheder og virksomheder verden over kæmpet for at øge tilgængeligheden til værnemidler. For at yde et bidrag i den kritiske situation sætter Michelin nu sin store udviklings- og produktionskapacitet ind i kampen for at masseproducere masker og visirer.

Initiativet, der aktiverer dele af Michelins produktionsapparat i kampen mod Covid-19, har to formål. Dels at øge antallet af værnemidler for sundhedspersonale i de respektive lande, hvor produktionen foregår. Dels at tage vare på sikkerheden og helbredet for Michelins medarbejdere i landende.

Producerer masker på 10 europæiske fabrikker
Efter en igangværende opstartsfase vil Michelin kunne producere op mod 400.000 masker om ugen. Enten fra egne faciliteter eller i samarbejde med partnere og underleverandører. 10 europæiske lokationer[1] er allerede udvalgt. Produktionskapaciteten i Europa vil over de kommende uger blive udbygget via lignende initiativer i Nordamerika.

Samtidig er Michelin sammen med andre virksomheder engageret i et akut og storstilet projekt omkring produktion af genanvendelige, vaskbare masker. Her er målet, at man fra maj skal producere en million genanvendelige masker om ugen - over fem millioner masker ved udgangen af juni. Et antal, der modsvarer over 500 millioner engangsmasker. Endelig er Michelin involveret i projekter, der omhandler produktion af respiratorer, komponenter til medicinsk udstyr, særlige puder til patienter og håndsprit.

 

[1] Oversigt over lokationer:

Tyskland, Bamberg
Frankrig, Bourges, La Combaude (Clermont-Ferrand), Golbey, Joué les Tours, Ladoux (Clermont-Ferrand)
Italien, Alessandria,Cuneo
Polen, Olsztyn
Rumænien, Zalău

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Bil Piktogram cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf Dæk

cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf

99af92d522789f53 800x800ar

99af92d522789f53 800x800ar

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.
IE
firefox 66+
chrome 72+
edge 17+
safari 12+
opera 58+