Michelin CrossClimate – er det et vinterdæk?

michelin cc

michelin cc

De svenske myndigheder har ændret definitionen af, hvad et vinterdæk er. Tidligere var et vinterdæk ”et dæk, som var mærket M+S og specifikt udviklet til vinterkørsel”. Dette er nu blevet skærpet, og et vinterdæk er herefter et dæk mærket med snefnug-/alpetop-symbolet (3PMSF). Derfor kræves det nu, at dækket består en snetest for at få lov til at blive betegnet som et vinterdæk.

Dette betyder, at alle dæk, der er mærket med 3PMSF-symbolet, opfylder kravet som vinterdæk, hvilket Michelin CrossClimate gør.

Er Michelin CrossClimate (herunder Michelin CrossClimate SUV og Michelin Agilis CrossClimate) så reelt et vinteralternativ for svenske bilister? Dækbranchens grundlæggende anbefaling for svenske bilister er at bruge nordiske vinterdæk, med eller uden pigge. Årsagen til dette er, at det svenske vejnet i vid udstrækning består af småveje, som ofte er dækket med is og pakket sne. Nordiske vinterdæk er udviklet til disse underlag. Michelins nordiske vinterdæk Michelin X-ICE, X-ICE North, Latitude X-ICE og Latitude X-ICE North opfylder disse krav.

Europæiske vinterdæk kan være et alternativ for bilister i det sydlige og vestlige Sverige, der kun kører i byer og på de store veje. Følgende produktserier i Michelins sortiment hører under denne kategori af europæiske vinterdæk: Michelin Alpin, Michelin Latitude Alpin og Michelin Pilot Alpin.

Helårsdæk er et produkt for dem, som kun lejlighedsvis kommer ud for vintervejr.

De er ikke udformet til nordiske vintre og anbefales derfor ikke som vinterdæk af dækbranchen. Michelin anbefaler ikke Michelin CrossClimate som vinterdæk i Sverige, Norge eller Finland. Så svaret på spørgsmålet i overskriften er: Nej, men det er lovligt!

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.
IE
firefox 66+
chrome 72+
edge 17+
safari 12+
opera 58+