Dæknyhed fra Michelin sænker rullemodstanden markant

2020-11-12

  • 27 pct. lavere rullemodstand i sin kategori med det nye Michelin e.Primacy
  • 0,21 l/100 km gennemsnitlig brændstofbesparelse og 7 pct. længere rækkevidde for el- og hybridbiler
  • Ca. 600 kr. sparet per dæk efter 35.000 km
  • På markedet 1. marts, 2021

Med det nye e.Primacy tager Michelin næste skridt på vejen mod at nedbringe klimapåvirkningen fra produkter og produktion. Det nye dæk har den laveste rullemodstand i sin kategori og kan dermed forbedre bilers brændstofeffektivitet og reducere CO2-udledningen. Michelin e.Primacy er designet til almindelige biler, SUV’er, hybridbiler og elbiler.

Michelin e.Primacy er det første dæk på markedet, som er EPD-anerkendt (Environmental Product Declaration). Beregninger viser, at den lavere rullemodstand kan spare bilister for 0,21 liter brændstof per 100 km. Det svarer til ca. 600 kr. i dækkets levetid. Dækket er mærket A for energieffektivitet og B for greb på våd vej. Det gør e.Primacy til et af de bedste dæk på markedet, da under 1 pct. af alle dæk præsterer en kombination af A i rullemodstand og A- eller B-egenskaber på våd vej.

Michelin e.Primacy understøtter også overgangen til el- og hybridbiler. Med sin lave rullemodstand øger dækket rækkevidden for eldrevne biler med anslået 7 pct. sammenlignet med dæk i samme kategori. Det svarer til 30 km for en elbil, der klarer 400 km fuldt opladet.

- Michelin e.Primacy er vores første dæk, hvor klima- og miljøpåvirkningen fra vugge til grav er tænkt ind i designet. Med hjælp fra ny teknologi har dækket den laveste rullemodstand i sin kategori, hvilket gør det mere miljøvenligt og billigt i brug. Samtidig leverer det optimalt på sikkerhed, vejgreb og holdbarhed - helt i tråd med det, Michelin altid har stået for, siger Scott Clark, Executive Vice President, Automotive, Motorsport, Experiences & bestyrelsesmedlem i Michelin Group.

Ud over at sætte nye standarder for rullemodstand og sikkerhed så bevarer Michelins nyhed sine gode egenskaber fra første til sidste kilometer. Selv efter 30.000 km lever e.Primacy op til den europæiske R117-standard for et nyt dæks bremseegenskaber på våd vej.

Michelin e.Primacy kommer på markedet i foråret 2021 i 58 forskellige dimensioner fra 15” til 20”. Dækket kan monteres på alle de mest populære biler på markedet, både biler med forbrændingsmotor og elbiler.

Michelin har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine fabrikker med 50 pct. i 2030 (baseline: 2010). Målet er at være CO2-neutral i 2050. Samtidig udvikler Michelin hele tiden nye metoder til at inddrage bæredygtige og genanvendte materialer i dækproduktionen. I 2030 vil et Michelin-dæk være 20 pct. mere energieffektivt end i 2010.

Baggrund, tekniske data og kilder relateret til lanceringen af Michelin e.Primacy findes her på engelsk: https://www.michelin.com/en/press-releases/the-eco-responsible-michelin-e-primacy-tire-made-to-last/

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

cjxadkp7r016p0jqwuyo6sdgj pdf

b428640e8342bdf2 800x800ar

9f1faeb28740494c 800x800ar

a04093be2625d59c 800x800ar

a829afcca8078e8b 800x800ar

be341f0930b3fba4 800x800ar

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.