Michelin tildelt titlen ‘Tire Manufacturer of the Year’

2019-03-19

Et internationalt panel bestående af 31 eksperter fra dækindustrien, blandt dem dæk- og bilfabrikanter, industriforskere og universitetseksperter, har valgt Michelin som ‘Tire Manufacturer of the Year’, årets dækfabrikant.

Michelin fik tildelt den prestigefyldte pris fra Tire Technology International Awards for Innovation and Excellence ved en ceremoni på den tyske messe Tire Technology Expo 2019 i Hannover i Tyskland.

Panelet tildelte Michelin prisen for flere indsatser, især virksomhedens miljøinitiativer, produktinnovation og arbejde med slidte dæks præstationer.

Dommer Klaus Baltruschat, dækekspert hos TÜV SÜD, forklarer: ”Michelins miljøinitiativer i løbet af de seneste 12 måneder har været enestående. Virksomheden er en af de få producenter af OE-dæk, der har forpligtet sig til inden 2048 at nå en række bæredygtighedsmål. Michelin har igennem mange år drevet markedet med innovationer og bæredygtige ideer, og deres miljøinitiativer som for eksempel mikroniseret gummipulver og intelligent dækmønsterdesign, som stadig leverer gode præstationer, selv når dækket er tæt på at være slidt op, er et par af de eksempler, der kan nævnes her”.

Pierre Robert, direktør for forskning og udvikling hos Michelin Gruppen, har følgende kommentar: ”Dækbranchen er præget af intens konkurrence, så det er en stor ære for Michelin at modtage den prestigefyldte pris ‘Tire Manufacturer of the Year’ fra det britiske magasin Tire Technology International. Innovation har været kernen i Michelins succes i mere end 125 år, og denne pris er bevis på det banebrydende arbejde, som de mere end 6.000 mennesker, der i dag arbejder i R&D hos Michelin på verdensplan, udfører”. 

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes
Du bruger en webbrowser, der ikke understøttes af dette websted. Det betyder, at nogle funktioner muligvis ikke fungerer, som de skal. Dette kan resultere i underlig adfærd, når du browser. Du kan bruge eller opgradere/installere en af følgende browsere for at få fuldt udbytte af webstedet.