Appen er beregnet til brugere med MICHELIN Pilot Sport Cup 2 Connect-dæk og et MICHELIN Track Connect-kit. Løsningen gør det muligt for køreren at tage tid på sin egen kørsel og følge resultaterne i afspilningstilstand samt overvåge dækkenes temperatur og lufttryk i realtid. Track Connect giver også anbefalinger om justering af lufttrykket i dækkene for at optimere balancen mellem præstationer og køreegenskaber i henhold til vejrforholdene.
FAQ - ofte stillede spørgsmål om MICHELIN Track Connect
FAQ - ofte stillede spørgsmål om MICHELIN Track Connect
Hvordan fungerer Michelin Track Connect- systemet?
Hvordan fungerer omgangstidtagningen?
Der er oprettet en tidtagningslinje for hver enkelt bane. Appen geolokaliserer bilen og starter automatisk tidtagningen, når bilen krydser linjen for at starte eller stoppe tidtagningen. For at tidtagningen er gyldig, skal brugeren på omgangen have en gennemsnitshastighed på under 200 km/t og krydse tidtagningslinjen med en hastighed på over 80 km/t.
Hvilke smartphones er kompatible med appen?
For iOS-systemer er alle telefoner fra iPhone SE (1. generation) konfigureret med minimum iOS 13 kompatible.
For Android-systemer skal enheder være Bluetooth Low Energy-kompatible (BLE). Samsung-telefoner, som er under 3 år gamle og konfigureret med mindst Android 5.0, er kompatible.
Hvilke dimensioner og dæk er kompatible?
Systemet fungerer med de 47 størrelser af MICHELIN Pilot Sport Cup 2 Connect.
Hvilke biler kan bruge systemet?
Søg i listen med de 270 kompatible biler for at finde ud af, om Track Connect er kompatibelt med din bil
Link til PDF’en
Hvor meget koster det at koble et MICHELIN Track Connect-kit til mine MICHELIN Pilot Sport Cup 2-dæk?
Find din lokale forhandler på den vedlagte liste over forhandlere og kontakt ham for at få oplyst prisen. Kittet koster cirka halvt så meget som et nyt sæt Cup 2-dæk til din bil. Test har imidlertid vist, at kørsel af dækkene under optimale forhold kan fordoble antallet af højtydende omgange på banen. Derfor kan Connect faktisk reducere dine årlige udgifter til banedæk.
Hvor finder man MICHELIN Track Connect-systemet?
Appen kan downloades, der hvor du finder apps i din smartphone.
MICHELIN Track Connect kan bestilles hos og installeres af alle specialister i Michelindæk.
Hvad skal jeg gøre første gang?
Når systemet er blevet installeret og parret af din forhandler/mekaniker, skal du bare åbne appen og klikke på START-knappen for at starte din første opkoblede køresession!
Hvordan kan jeg bruge MICHELIN Track Connect-løsningen med mine andre biler?
Det er fuldt ud muligt at drage fordel af MICHELIN Track Connect-løsningen på alle dine biler, såfremt de andre biler er kompatible med listen over dækstørrelser og udstyret med MICHELIN Pilot Sport Cup 2 Connect-dæk.
For at tilføje en bil mere behøver du kun at købe dæk og sensorer, modtageren i dit kit kan bruges til alle dine biler.
Den nye bil skal tilføjes i appen (i menuen "My garage" under ”New car”).
Kan jeg købe sensorerne alene?
Ja, du kan købe sensorerne alene, når dem, du har, ikke længere fungerer (anslået levetid tre år), eller når du vil opkoble en bil mere.
SÅDAN BRUGER DU APPEN: FEJLSØGNING, TIPS OG TRICKS
Skal jeg oprette en konto for at kunne bruge systemet?
Ja, det gør det nemt for dig at få adgang til alle dine oplysninger, uanset om du ser via din smartphone, tablet eller computer. Det giver dig også mulighed for at gemme alle dine data, hvis du på et tidspunkt skal udskifte en af dine enheder (telefon, tablet eller computer). Du kan ikke bruge systemet uden at oprette en konto.
Hvordan opretter jeg en konto i MICHELIN Track Connect?
Det eneste, du skal gøre, er at downloade MICHELIN Track Connect-appen, vælge ”Register” og indtaste efternavn, fornavn og e-mailadresse. Ved at bekræfte disse oplysninger har du oprettet en konto.
Hvordan tilføjer jeg en bane eller en bil?
De fleste sportsvogne, som deltager i baneløb, er lagt ind i appen. Hvis din bil ikke er med, kan du direkte i appen anmode om, at den tilføjes. Kun dimensioner for bilens originaldæk kan vælges i appen. Specifikke, individuelle dækdimensioner understøttes ikke. For at tilføje en bane skal du sende en anmodning via appens kontaktformular, så vores team kan undersøge din anmodning.
Hvad hvis en bane, jeg skal til, ikke findes i appen?
Du kan anmode om, at den oprettes under menuen ”Tours” i ”Add a tour” eller direkte i ”Contact us” ved at vælge ”I can't find my circuit”. I systemets Road-tilstand kan du kontrollere dækkenes temperatur og lufttryk.
Hvordan finder jeg sensorerne i appen?
Dette trin foretages, når du konfigurerer bilen i appen. Under menuen ”My garage” vælger du en eksisterende bil eller konfigurerer en ny bil. Gå ned til plantegningen af bilen, hvor der er fire felter. Hvert felt repræsenterer et dæk. Tryk på et af felterne for at forbinde sensorerne. Hvis du er professionel og har en ATEQ, skal du vælge Auto-tilstand, ellers skal du vælge Manual-tilstand.
I Auto-tilstand vælger du det første dæk, du vil indstille sensoren for. Markøren til venstre for venstre fordæk for eksempel. Din ATEQ-enhed kan vække sensoren inde i dækket og få den til at identificere sig selv. Du har nu registreret sensoren i bilens venstre fordæk. Gør det samme for de tre resterende dæk og bekræft konfigurationen.
I Manual-tilstand vælger du det første dæk, du vil indstille sensoren for. Markøren til venstre for venstre fordæk for eksempel. Luk noget af luften ud af dækket, indtil sensoren i dækket vågner og identificerer sig selv. Du har nu registreret sensoren i bilens venstre fordæk. Gør det samme for de tre resterende dæk og bekræft konfigurationen. Husk at pumpe luft i dækkene igen i henhold til fabrikantens anbefalede lufttryk for kolde dæk.
Hvad skal jeg gøre, hvis modtageren ikke fungerer?
Kontrollér, at cigartænderstikket fungerer, og at forbindelsen er god. Et blåt indikatorlys på modtageren skal lyse, når den er aktiveret.
Betyder modtagerens placering i bilen noget?
Det er vigtigt, at modtageren placeres i midten af bilen med lige stor afstand til alle fire dæk. Vi anbefaler, at du placerer modtageren mellem forsædet og passagersædet. Denne placering optimerer kvaliteten på modtagelsen og dermed oplysningerne fra sensorerne i dækkene. Hvis modtageren ikke er placeret midt i bilen, kan det være, at nogle af oplysningerne fra dækkene ikke når modtageren korrekt.
Hvordan ved jeg, om modtageren fungerer?
For at fungere skal modtageren være tilsluttet bilens 5V-stik (cigartænder eller USB) med et af de medfølgende strømkabler. Når den er tilsluttet, blinker et hvidt indikatorlys, der angiver, at modtageren er tændt. Et konstant blåt indikatorlys betyder, at sensorerne og appen på din telefon kommunikerer med hinanden.
Godt at vide
Kan sensorerne klare enhver hastighed?
Sensorerne er udformet til brug på bane.
Skal jeg købe dækkene og opkoblingspakken samtidig?
Nej. Sensorerne kan monteres på MICHELIN Connect-dæk når som helst. Hvis der bruges eksisterende dæk, skal de afmonteres fra fælgen for at installere sensorerne. Men man får størst fordel af Connect-systemet, når man bruger nye dæk til at optimere præstationerne og levetiden lige fra starten.
Eftersom kittet kan genbruges fra et sæt dæk til et andet, kan nye MICHELIN Pilot Sport Cup 2 Connect-dæk købes separat.
Hvem starter systemet?
Den fagmand, som distribuerer og installerer MICHELIN Track Connect-løsningen, er også ansvarlig for at starte og tilslutte den.
Er der nogen garanti på systemet?
Der er to års garanti på sensorerne og modtageren. Med andre ord: hvis sensorerne eller modtageren går i stykker inden for 24 måneder efter idriftsættelse af løsningen, vil de blive erstattet.
Tilbehør som mobilholder, strømkabler til modtageren eller cigarstik-/USB-adapter er ikke omfattet af nogen kommerciel garanti.
Kan systemet genbruges, når dækkene er slidt op?
Sensorerne kan genbruges fra et sæt dæk til et andet, forudsat at de nye dæk er kompatible med systemet.
Hvor lang levetid har systemet (sensorer, modtager osv.)?
Der er ikke nogen bestemt grænse for modtagerens levetid, så længe den ikke udsættes for stød, og hvis den opbevares under normale forhold (tørt, ved temperaturer mellem -20 °C og +35 °C). Sensorerne indeholder et batteri, der har en anslået levetid på tre år (to års kommerciel garanti). Sensorens litiumbatteri kan ikke udskiftes.
Kan MICHELIN Track Connect erstatte min bils TPMS-system?
Nej, MICHELIN Track Connect-løsningen erstatter ikke den obligatoriske sikkerhedsenhed, der monteres som standard i bilen. MICHELIN Track Connect-løsningen er en komplementær enhed, der giver yderligere oplysninger om dæktryk og -temperatur.
Skal dæk med monterede sensorer opbevares under særlige forhold?
Der er ingen grund til at opbevare MICHELIN Pilot Sport Cup 2 Connect-dæk på anden måde end standarddæk. Husk, at ideelle opbevaringsforhold er i et rum, hvor temperaturen er stabil og moderat, hvor dækkene er beskyttet mod lys, fugt og tung belastning.
Kan sensorerne opdateres?
Nej, på nuværende tidspunkt er der ikke planer om, at sensorerne skal kunne opdateres uden at blive udskiftet.
Kan modtageren opdateres?
Når modtageren kan opdateres, registrerer appen det og foreslår en opdatering under ”My garage” i appen.
Er det muligt at udskifte batteriet i sensoren?
Nej, sensoren indeholder et litiumbatteri, som ikke kan udskiftes.
Er sensorerne følsomme over for kulde eller varme?
Sensorerne passer til forholdene på bane. Som en indikation er maksimal driftstemperatur begrænset til 120 °C.
Hvad skal jeg gøre med sensorerne, når de skal udskiftes? Findes der en genanvendelseskanal?
Sensoren indeholder et litiumbatteri, som ikke kan udskiftes. Den skal afleveres til en autoriseret forhandler af motordele eller et centralt indsamlingssted for denne type affald for at beskytte miljøet og for at overholde relevante miljøregler. I overensstemmelse med EU-direktiv 2006/66/EF for det europæiske marked skal brugte produkter indsamles, så de litiumbatterier, de indeholder, kan fjernes og genbruges.
Skal jeg parre min telefon med modtageren, hver gang jeg bruger den?
Nej, den teknik, der benyttes - Bluetooth Low Energy eller Bluetooth 4.0, kræver kun parring, når systemet startes op første gang (i appens konfigurationsmenu i ”My garage” under ”Receiver”). Herefter parres telefonen og modtageren automatisk, hver gang appen startes, forudsat at telefonens Bluetooth er aktiveret, og modtageren er tændt.
Hvad sker der, hvis jeg skifter telefon?
Hvis du skifter telefon, skal du installere appen på den nye telefon. Alle parametre vedrørende din bil (eller dine biler), inklusive data om sensorernes position, gemmes på din konto. Du behøver ikke parre telefonen med modtageren igen, eftersom dine data for dette også gemmes på din konto. Når appen er installeret på din nye telefon, vælger du ”Log ind” og angiver dit brugernavn og password til kontoen. Så kommer du ind og kan se alle dine oplysninger igen.
Hvad sker der, hvis telefonen ikke finder modtageren?
Det første, du skal kontrollere, er, at telefonens Bluetooth er aktiveret, og at modtageren et tændt. Den skal være tilsluttet en strømkilde. Et hvidt, blinkende indikatorlys viser, at modtagerenheden er tændt.
Hvis telefonens Bluetooth er korrekt aktiveret, kan fejlen løses ved at koble telefonen fra modtagerenheden. I så fald skal du parre telefonen og modtageren igen. Det gør du ved at åbne appen, gå til menuen ”My garage” og finde ”Receiver”, kontrollere, at modtageren er tændt, og starte en søgning efter Bluetooth-enheder i nærheden. Modtageren skal nu dukke op. Vælg den. Din telefon og modtageren er nu parret.
Hvis dette ikke virker, skal du koble modtageren fra strømmen i et minut, genstarte telefonen og gentage parringsproceduren ovenfor.
Hvad sker der, hvis et af dækkene beskadiges?
Søg hjælp hos en dækspecialist. Det kan være muligt at reparere dækket. Hvis reparationen indebærer afmontering af dækket, skal du sørge for, at sensoren ikke løsner sig, når dækket monteres på fælgen igen.
Hvad sker der, hvis jeg skal skifte dæk?
Eftersom det er muligt at genbruge sensorerne (inden for grænserne for batterilevetiden på cirka tre år), skal du udskifte dækkene på et salgssted, der tilhører det godkendte netværk, der sælger løsningen, så du kan få installeret MICHELIN Track Connect-kittet på dit nye dæk.
Kan jeg lade modtageren være tilsluttet hele tiden?
Ja, men husk, at hvis dit USB- eller cigartænderstik er tilsluttet 12V-batteriet permanent, er der risiko for, at batteriet aflades, hvis bilen holder parkeret i længere tid.
Hvordan opretter jeg en konto i MICHELIN Track Connect?
Det eneste, du skal gøre, er at downloade MICHELIN Track Connect-appen, vælge ”Register” og indtaste efternavn, fornavn, e-mailadresse og dit MICHELIN TRACK CONNECT-nummer (findes på bagsiden af boksen). Ved at bekræfte disse oplysninger har du oprettet en konto.