Danmark

VEDLIGEHOLDELSESGUIDE

Sådan kontrollerer du mønsterdybden

Michelin 18 feb. 2011

Mønsterdybdemåler

Eftersom dækkenes mønster er det eneste, som griber fat i vejen, er dybden på mønsteret meget vigtigt for din sikkerhed. Den er også et udtryk for dækkenes sundhedstilstand. Hvis du kører med alt for lav mønsterdybde, øger det risikoen for dækskader og akvaplaning og forringer præstationerne. En lav mønsterdybde kan især om vinteren mindske grebet og kontrollen kraftigt.

Trin 1 - Inden du kontrollerer mønsterdybden

Det første trin er at få et godt overblik over fordækkene.
Parkér på en fast og jævn overflade.
Brug håndbremsen og sæt bilen i parkeringsposition (biler med automatgear), eller i første gear (biler med manuelt gear).
Vrid rattet 45 grader til højre eller venstre, så du har frit udsyn over det dæk, du vil inspicere.
Det er naturligvis sværere med bagdækkene, men forhåbentlig kan du alligevel få et godt udsyn over det mønster, som du vil inspicere.

Trin 2 - Kontrollér mønsterdybden

Nu når fordækkene er nemme at komme til, kan du starte med at kontrollere mønsteret og dækkets tilstand. Gæt dig ikke frem! Kontrollér mønsterdybden regelmæssigt med en mønsterdybdemåler. Det gør det meget lettere at måle, og det går desuden hurtigt.
Dækkene skal have en mønsterdybde på minimum 1,6 mm i hovedmønsteret (svarende til de midterste 75 % af slidbanens bredde) hele vejen rundt om dækket. Kontrollér altid mønsterdybden flere steder. Alle dæk har desuden slidindikatorer, og når disse er på niveau med slidbanen, så er dækket nået ned på den mindste lovlige dybde. Så er det på høje tid at udskifte dem. 

FIND DE RETTE MICHELIN BILDÆK

Indtast oplysninger for din bil eller dækstørrelse, og angiv dine kørselsbehov for at få en anbefaling.

Dine senest læste artikler

Der er ingen senest læste artikler

  • Personvogn
  • 4X4/SUV
  • VAREVOGN/AUTOCAMPER
Loader