Find forhandlere

Vælg de rigtige dæk til elektrisk mobilitet

Vi har alle bemærket det: Elektrisk mobilitet indebærer mere støjsvage, tungere køretøjer, der accelererer bemærkelsesværdigt hurtigt. Så hvilke dæk skal man bruge for at maksimere sin elbils kørekomfort og rækkevidde? I dag er spørgsmålet om dæk til elbilers præstationer lige så vigtigt som batterirækkevidde og netværk af ladestandere.

De rigtige dæk giver en bedre oplevelse

Acceleration, opbremsning, drejningsmoment, støjniveau ... at køre en elbil byder på en helt ny oplevelse. En enkelt prøvetur og du vil føle, at du sidder på et flyvende tæppe, med kun lyden af vinden og dækkene i baggrunden. Michelin er en mester i bæredygtig mobilitet til både vej og bane og har længe udforsket teknologier til dæk til elbiler, især via sit engagement i Formel E, som Michelin har været partner for siden den første sæson i 2014 og frem til 2022. Elektrisk motorsport på højt niveau har fungeret som Michelins udviklings- og teknologioverførselslaboratorium, især inden for energieffektivitet, med henblik på at levere de bedst mulige dæk til elbiler.

Udfordringen ved batterivægten

Fremtiden for elektrisk mobilitet afhænger til dels af batteriets rækkevidde, som er en vigtig faktor for forbrugernes valg. Rækkevidden kan udvides ved at vælge en mere energieffektiv kørestil og bruge regenerativ bremsning, når det er muligt. Men det er ikke nok. Bilfabrikanter investerer massivt i forsknings- og fremtidsprogrammer for at skabe stadig mere effektive og energitætte batterier, men i mellemtiden har batteriernes størrelse tendens til at øges, og bilerne bliver tungere.

Heldigvis har Michelins store erfaring med at udvikle højtydende dæk gjort det muligt at imødegå denne udfordring for elektrisk mobilitet. Og vi er stolte af at kunne sige, at alle vores nuværende dækserier er perfekt tilpasset elbilernes krav. Valget af dæk afhænger af din bil, din brug og de klimatiske forhold, der hvor du bor, samt de specifikke præstationer, du forventer.

Længere levetid og lavere rullemodstand

Som tidligere nævnt er alle vores dæk egnede til elbiler som følge af Michelins erfaringer gennem de seneste årtier med at forbedre rullemodstanden. Denne fordel indgår i alle vores dækserier, men for at være mere konkret kan to eksempler fremhæves nedenfor:

  • MICHELIN e·Primacy har for eksempel med sin elastomer med høj elasticitet fremragende præstationer i elbilsegmentet, når det gælder både levetid og rullemodstand. Det øger en elbils rækkevidde med 7 %(1), hvilket svarer til ekstra 30 km på en 400 km lang køretur. Det kan vise sig meget nyttigt i slutningen af en tur, når man skal nå den nærmeste ladestation.

  • MICHELIN Pilot Sport EV er udformet til mere sporty kørsel og har ekstremt lav rullemodstand takket være dækkets GreenPower Compound Technology, der resulterer i en forøgelse på 60 km(2) af rækkevidden. For bilister, der ønsker at få mest muligt ud af deres bils potentiale, kan denne energieffektivitetsforbedring virkelig gøre en forskel.

Dæk tilpasset dine klimatiske forhold

En anden vigtig faktor ved valget af dine dæk er de klimatiske forhold, der hvor du bor. Afhængigt af om dine vintre er strenge eller milde, vil nogle dækserier opfylde dine behov bedre end andre.

For at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg har vi lavet en visuel guide.

Er du en sporty bilist?

Hvis svaret er ja, kan MICHELIN Pilot Sport-familien være et godt valg til dig.

Den er specielt udformet til sporty kørsel og udviklet ved hjælp af Michelins erfaringer fra Formel E (fra 2014 til 2022). Og den er i stand til at håndtere den ekstreme acceleration og fordeling af vægten, der er typisk for disse biler. De er egnede til sporty kørsel, hvor dækkene får en hård behandling, og har optimalt greb i både tørt og vådt føre. Derfor leverer dækkene i MICHELIN Pilot Sport-familien masser af køreglæde, samtidig med at de garanterer præstationer og sikkerhed.

Dæk anbefalet af din bilfabrikant

En OE-mærkning (Original Equipment) på dit dæk angiver, at dækket er blevet godkendt  af din bilfabrikant til montering som standard.

At vælge samme dæk som det originalmonterede er derfor en fornuftig måde af udstyre din bil, da dette dæk er en ideel kandidat til at garantere gode køreegenskaber, optimal komfort og optimeret rullemodstand.

FIND DET BEDSTE MICHELINDÆK
Søg efter dæk
Hvad er for dit køretøj?