3PMSF-vinterdæk
Symbolet 3PMSF angiver, at dækket er både pålideligt og sikkert til kørsel i sne.
Mærkningen 3PMSF tildeles af et certificeret laboratorium.
For at kvalificere sig til denne mærkning skal dækket have været testet i henhold til standardiserede metoder og haft et tilfredsstillende præstationssniveau mht. mobilitet og sikkerhed på snedækket vej.
Dette symbol er i stigende grad blevet normen for et godt vinterdæk.
Symbolet 3PMSF (3-Peak Mountain Snow Flake) er nemt at genkende: et snefnug omgivet af tre bjergtinder. Iht. lovgivningen er dette symbol altid ledsaget af M+S-markeringen.
M+S-vinterdæk
M+S (mudder og sne)
Denne mækrning angiver, at dækket passer bedre til snedækket eller mudret vej end standarddæk (sommerdæk) gør.
Bemærk, at denne mærkning ikke kræver certificeret testning og er helt op til producenten.
Før i tiden var denne mærkning det officielle symbol på et vinterdæk. Dette er stadig tilfældet i nogle europæiske lande, men i de fleste er reglerne under udvikling, og det er 3PMSF-mærkningen, der i dag er standarden i Europa.
Michelin anbefaler vinterdæk med mærkningen 3PMSF frem for bare M+S til vinterkørsel.
Du kan køre sikkert og med ro i sindet, hvis du vælger 3PMSF-certificerede MICHELIN vinter- eller helårsdæk.
Fotos: Stéphane DUCLET
Hvad med mærkninger på nordiske vinterdæk og pigdæk?
“Nordiske” eller “ICE” dæk er udformet til kørsel under de mest ekstreme forhold. De er specifikt konstrueret til kørsel på isede veje, hårdt pakket sne og ved meget lave temperaturer.
Nordiske vinterdæk har en ICE-mærkning, som europæiske dæk ikke har. Nordiske pigdæk derimod er ikke underlagt europæiske dækmærkningstest. De nordiske dækserier anbefales naturligvis ikke, hvor vinterforholdene ikke er ekstreme, og når temperaturen kommer over 7°C.
Pigdæk anvendes kun på is. Der er meget detaljerede regler for, hvornår de må anvendes, og disse dæk har ingen særlige markeringer.





