Her kan du læse, hvad de forskellige oplysninger betyder :
225: dækbredde (i mm)
45: forholdet i procent mellem dækhøjden og dækbredden. I dette eksempel angiver 45 dækhøjden og svarer til 45 % af bredden.
R eller ZR: radial opbygning
17: dækkets indvendige diameter i tommer. 1 tomme = 2,54 cm. Dette svarer til fælgdiameteren på det hjul, som dækket er designet til.
96: dækkets maksimale belastningskapacitet.
V: dækkets maksimale hastighedskapacitet. I dette eksempel V = 240 km/t
Dimensionerne på dine vinterdæk eller helårsdæk skal svare til dimensionerne på dine sommerdæk, og belastningsindekset skal være det samme eller højere. Hvis du vælger en pakke, der indeholder både fælg og dæk, kan du muligvis spare penge ved at vælge en mindre størrelse – du skal bare huske at kontrollere, hvad der er godkendt til din bil. Du kan også vælge et lidt lavere hastighedsindeks, som er bedre egnet til vinterkørsel og generelt mere økonomisk.
Når du nu har lært, hvordan du aflæser dækstørrelsen, kan du bruge vores dækvælger til at se på helårsdæk fra Michelin.