Er din motorcykel beregnet til at have en passager bagpå?
Selv om det virker indlysende, er det vigtigt at understrege, at en motorcykel skal være udstyret og godkendt til to personer. Du kan tjekke dette ved at se på dit køretøjs registreringsattest.
En godkendt motorcykel skal være udstyret med et topersoners sæde, fodstøtter og stropper eller håndtag, som passageren kan holde fast i.
Motorcykelpassagerens udstyr
I film har du måske set passagerer, der sidder bag chaufføren på en solrig vej med vind i håret og klædt i en t-shirt og kondisko. Følg ikke deres eksempel! Motorcykelbeskyttelse er af afgørende betydning. Både du og passageren skal være korrekt udstyret:
Hjelme
Hjelme er påbudt. De kan redde liv. Men for at gøre det, skal de være i den rigtige størrelse. Med andre ord må passagerens hoved ikke bevæge sig rundt, når han eller hun har hjelmen på.
Beklædning
På en motorcykel er formålet med beklædning ikke kun at holde passageren varm. Den skal også beskytte i tilfælde af et fald. Hvis beklædningen er forstærket ved leddene (knæ, albuer) og bagpå, vil den beskytte passageren bedre. Knæbeskyttere, albuebeskyttere og en rygplade udgør for eksempel gode forstærkninger. Handsker, som i visse lande er påbudt og skal være godkendte, beskytter hænderne mod kulde og i tilfælde af et fald.
Sko

Tag dig tid til at forklare
Det er altid vigtigt at bruge et minut eller to på at tale med din passager før afgang, især hvis passageren er uerfaren. Du kan også forklare din passager, hvordan man stiger af og på cyklen, og hvordan man opfører sig, når man er på vejen.
Hvordan skal passageren stige på motorcyklen?
Generelt stiger man på fra venstre side, men det er ikke obligatorisk. Det vigtige er, at passageren stiger på smidigt og på det rigtige tidspunkt.
Det rigtige tidspunkt er, når du, chaufføren, fortæller passageren, at han eller hun skal stige på. Passageren skal vente, indtil du sidder behageligt med begge hænder på styret og er klar til, at nogen stiger på bag dig.
Passageren kan så sætte den ene fod på fodstøtten, en hånd på din skulder og den anden på stænkskærmen eller bagagebæreren og hurtigt og smidigt svinge det andet ben over på den anden side af motorcyklen og derefter sætte sig på sadlen.
Hvordan skal en motorcykelpassager opføre sig under kørslen?
Hvis din passager ikke er erfaren, kan den første følelse være overvældende og påvirke adfærden under kørslen. Frygt kan føre til ryk, der kan forstyrre din kørsel og gå ud over sikkerheden for jer begge. Af den grund anbefaler vi at starte langsomt, ikke køre for hurtigt og undgå hurtige accelerationer, indtil passageren føler sig mere tryg.
Følg bevægelserne
Passageren kan holde fast i chaufførens hofter eller i motorcyklens stropper eller håndtag udformet til formålet.
Det er vigtigt, at passageren forbliver i denne position for at gøre din kørsel lettere, og at han eller hun tipper hovedet en anelse for at forudse sving, bump og andet på vejen.
For at kørslen kan forløbe problemfrit, bør passageren følge førerens bevægelser ved at læne sig i samme retning i sving uden at gøre modstand eller overdrive. Passageren skal se til høje for sving til højre og til venstre for sving til venstre.
Mens du kører, vil du lære at ”føle” passageren. Du vil være klar over, om passageren er rolig og afslappet eller tværtimod, om han eller hun er nervøs og ophidset, ikke sider i den rigtige position, eller om vedkommende læner sig for meget eller ikke nok. I så fald skal du ikke tøve med at få en snak med passageren under et stop for at forstå, hvad der har gjort passageren urolig, og berolige ham eller hende, hvis det er nødvendigt.
Kommunikér
Sådan forbereder man en lang motorcykeltur med en passager
Kontrollér lufttrykket i dækkene
Det er vigtigt – især før en lang tur – at kontrollere lufttrykket i dækkene og at sikre, at de er pumpet op til fabrikantens anbefalede lufttryk. For eksempel kan et dæk med for lavt lufttryk på en motorcykel tynget ned af en passager og bagage blive overophedet ved høje hastigheder på motorvejen, hvilket betyder, at der er en risiko for en punktering eller afrivning.
Øv jer
Hvis målet er en lang tur, anbefaler vi, at du som forberedelse inden turen først øver dig med din passager i lokalområdet. Det er en vigtig forholdsregel, hvis I aldrig har kørt sammen, og især hvis det er første gang på en motorcykel for din passager, eller hvis det er første gang, du kører med en person bag dig.
Det vil også give din passager mulighed for at tjekke, at udstyret passer ham eller hende. For eksempel at hjelmen er behagelig og ikke strammer om hovedet.
Vi håber, at disse forberedelser og tips til kommunikation giver dig mulighed for at få det sjovt på turen i selskab med din passager og i så stor sikkerhed som muligt. God tur!


