Hvornår har man brug for en slange?
Slangens funktion er at sikre, at den samlede enhed dæk/hjul er tæt. For at finde ud af, om du har brug for en slange, skal du starte med at undersøge, om dit dæk er af typen Tube Type (TT, kan køre med slange) eller Tubeless (TL, slangeløst).
Hvordan ved du, om dine dæk er TL eller TT?
Tube Type-dæk (TT)
Dette er dæk, hvor det første gummilag indvendigt ikke er lufttæt. De skal derfor indeholde en slange for at holde lufttrykket.Tubeless-dæk (TL)
I slangeløse dæk er det første gummilag lufttæt. Det er derfor ikke nødvendigt at montere en slange for at sikre, at dækket er tæt. Men der er en undtagelse: hvis fælgen er TT, skal der bruges en slange.
Undersøg nu fælgene for at afgøre, om de er TL eller TT.
Hvordan ved du, om dine fælge er TL eller TT?
1. Egerfælge
Egerne gennemhuller normalt fælgen hele vejen rundt i midten. Og da hullerne betyder manglende tæthed, er denne type fælg Tube Type (TT). Den kræver derfor en slange.
Der findes dog fælge med eger, som er fastgjort på anden vis for at bevare tætheden. Denne type egerfælge er Tubeless (TL) og ikke Tube Type (TT).
Fælgbånd til egerfælge
Når egerne gennemhuller fælgen, er det indvendig af fælgen ikke glat. Ved kørsel kan det føre til overophedning eller til et hul i slangen. For at undgå dette anbefales det, at man bruger et fælgbånd. Fælgbåndet er et gummitilbehør, der dækker det indvendige af fælgen og beskytter motorcykeldækkets slange eller MICHELIN Bib Mousseᵀᴹ mod egerhovederne.
2. Alufælge
Oversigt:
Egerfælg | Alufælg | |
TT-dæk (Tube Type) | Slange* | Slange |
TL-dæk (Tubeless) | Slange* | Ingen slange |
*Vi anbefaler, at der bruges et fælgbånd
Vigtigt:
Med en alufælg og et TL-dæk anbefaler vi ikke montering af en slange i dækket. Dette skyldes, at dækket i tilfælde af en punktering kan blive fladt med det samme og pludseligt.
Nu ved du, om dine dæk skal have en slange. Hvis de skal, så lad os se, hvordan man vælger den rigtige til din type køretøj eller brug.
Slange til landevejsmotorcyklel og scooter

Der er to trin, når man skal vælge den rigtige slange til kørsel på vej:
Slangen skal passe til størrelsen på dækket. Du skal derfor starte med at identificere dækstørrelsen for at finde den rigtige slange.
Derefter skal du vælge ventiltypen (hvis der er mere end en valgmulighed).
Til samme størrelse er der nogle gange et valg mellem to typer ventiler:
Lige ventil
Vinklet ventil
Hvordan vælger man en ventil?
Ventilens form afgør, hvor let det er at pumpe luft i dækket. Når det er svært at få adgang til ventilen, for eksempel på grund af bremsesystemet, kan det at pumpe dækket op være nemmere, hvis ventilen er vinklet i stedet for lige.
Slange til offroadmotorcykler

Til offroadkørsel tilbyder vi to typer slanger:
Forstærket: robust
Ultra-Heavy Duty (UHD): mere robust (4 mm tyk)
Her betyder valget af ventil ikke noget, da den altid er lige.
Du vil opnå større sikkerhed med en UHD-slange (Ultra-Heavy Duty-slange) end med en forstærket slange, selvfølgelig forudsat at den findes i dine dimensioner.
Den alternative mulighed MICHELIN Bib Mousseᵀᴹ
Da MICHELIN Bib MousseTM ikke indeholder luft, er den et fremragende valg til offroadbrug, så man aldrig skal bekymre sig om punkteringer. Se dimensionerne for MICHELIN Bib MousseTM
Anbefalinger
Vi anbefaler, at du bruger en ny fælgtape og en ny slange, hver gang du monterer et nyt dæk.
Hvornår skal man skifte ventilen i et slangeløst dæk?
Hvis det er en gummiventil, anbefaler vi at skifte ventilen ved hvert dækskift.
Hvis det er en metalventil, anbefaler vi at skifte ventilforseglingen ved hvert dækskift.
For at få det tilbehør, som er nævnt i denne artikel, kan du kontakte din forhandler eller en dækspecialist tæt på dig:



