Find forhandlere

Tæt på Michelins avancerede dækteknologi og dens betydning for din kørsel

Hver gang du accelererer i et lyskryds, bremser for en fodgænger, eller navigerer på en våd motorvej, er det en lille gummiflade, der forbinder din bil med vejen. Det er dit dæk, der gør sit arbejde. Og selv om dæk kan se simple ud udefra, gemmer der sig indvendig en hel verden af innovation, der arbejder på at sørge for din og din families sikkerhed. Michelins dækteknologi er den kombination af materialevidenskab, ingeniørmæssig præcision og innovativt design, der afgør, hvor sikkert, effektivt og pålideligt dit køretøj præsterer. Enhver køretur afhænger af, hvordan dækkene arbejder sammen med vejen under dem. Et samspil, der påvirker alt fra brændstofforbrug og køreegenskaber til sikkerhed og miljøpåvirkning.

Hos Michelin har vi været pionerer inden for dækudvikling i over 130 år, og vi har altid skabt fremskridt gennem innovation. Vores ekspertise inden for polymerkompositter rækker ud over dæk og ind i krævende områder som byggeri, luftfart, grøn energi og sundhedssektoren.  Som en af de virksomheder, Clarivate™ har anerkendt som ”Top 100 Global Innovators”(1), fokuserer vi målrettet på materialevidenskab for at løse nutidens og fremtidens mest presserende mobilitetsudfordringer.

Moderne dækteknologi handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at skabe sikre, pålidelige og mere bæredygtige løsninger, der forbedrer alle aspekter af køreturen. Fra smarte sensorer eller algoritmer, der overvåger dæks tilstand i realtid, til biobaserede materialer, der gentænker, hvad dæk kan laves af, er innovationen med til at forme fremtidens mobilitet.

Fra materialer til fremstilling: Sådan gør Michelin

Avancerede materialer sikrer holdbare præstationer

Fundamentet for enestående dækpræstationer ligger i det omhyggelige valg af materialer og kombinationen af dem. Moderne dæk består af innovative gummiblandinger, der kombinerer naturgummi og syntetisk gummi, tekstiler, stål samt fyldstoffer som kønrøg og silica.

Naturgummi giver den smidighed og det vejgreb, der holder kontakten med vejen, især når der er mest brug for det. Syntetisk gummi sikrer holdbarhed, så dækkene ikke slides ned efter bare et par måneders kørsel til skole eller et par weekendture. Tekstiler med høj styrke og stålbælter udgør karkassen i Michelindæk og sikrer stabilitet, når man kører på motorvejen, og styrke, når bilen er fuldt lastet til familieferien.

Hos Michelin arbejder vi også med biobaserede materialer og integrerer genanvendte materialer i dækproduktionen. Vi udvikler bæredygtigt naturgummi fra ansvarligt drevne skove og udforsker alternative materialer som aske fra risskaller (Rice Husk Ash, RHA) til at erstatte silica, eller genvundet kønrøg fra kasserede dæk til at erstatte oliebaseret kønrøg.

Præcisionsarbejde fra design til fremstilling

Michelindæk er designet til at arbejde i perfekt harmoni. Karkassen udgør fundamentet, som giver form og bærer belastningen. Dækmønsteret bestemmer grebet og dræning af vand, hvilket er afgørende, når man kører gennem et kraftigt regnskyl. Vulsten forankrer dækket sikkert til fælgen, mens bæltelagene, som ofte indeholder stålwirer, sikrer stabilitet og fordeler kræfterne jævnt.

Teknologier fra Michelin, såsom MaxTouch Technology og Dynamic Response Technologies, er gennembrud inden for dækkets opbygning. Michelin Acoustic Technology reducerer dækstøj med et innovativt dækmønster, der sikrer en mere støjsvag og komfortabel kørsel. Vi bruger et simuleringsværktøj (Piano Noise Reduction) før udviklingen, som gør det muligt for os at undersøge den korrekte placering af dækmønsterets mønsterblokke. Disse innovationer udspringer af vores ekspertise inden for fysiske og virtuelle test, herunder strenge processer, som garanterer præstationerne, før et dæk rammer vejen.

Nøgleparametre for præstationer udviklet af Michelin

  • Rullemodstanden har en direkte indvirkning på både økonomi og miljø. Vores dæk er konstrueret med avancerede gummiblandinger og optimerede dækmønstre, som minimerer energitabet, når dækkene ruller. Det betyder, at du bruger færre penge på brændstof og samtidig reducerer dit klimaaftryk.

  • Greb og bremseevne kan forbedre sikkerheden på vejen. Vores avancerede dækmønstre er konstrueret til at maksimere kontakten med vejbanen og sikre overlegne præstationer i både tørt og vådt vejr.

  • Lang levetid og slidstyrke betyder, at der ikke hele tiden skal bestilles tid til udskiftning af dæk. Hos Michelin designer vi dæk, der holder, hvor færre udskiftninger reducerer ens udgifter og mindsker klimaaftrykket. Flere kilometer, mindre besvær. Og dækkene er også designet til at afgive færre partikler, hver gang du kører.

  • Støj og komfort ændrer køreoplevelsen. Teknologier som MICHELIN Acoustic-skum absorberer vibrationer og reducerer støj, der overføres til bilens kabine – så du kan høre dine passagerer eller nyde freden.

Moderne dækteknologier

Opkoblede dæk og digital intelligens

'Hvad nu, hvis dækkene kunne fortælle, hvornår de har brug for opmærksomhed, før man strander i vejkanten. Hos Michelin integrerer vi indbyggede sensorer i nogle af vores dækserier, som løbende overvåger dæktryk, temperatur, slitage og vejforhold i realtid. Disse intelligente dæk kommunikerer vitale oplysninger til føreren, hvilket muliggør proaktiv vedligeholdelse og øget dæksikkerhed.

Vi er også i stand til at oprette en digital tvilling af de dæk, der er monteret på bilen. Ved at trække på mange års dækekspertise og avanceret softwarekapacitet genererer vi en virtuel model af dækkene i realtid, som opdateres hvert sekund. Denne digitale tvilling gør det muligt for bilens kritiske systemer at forudse dækkets præstationer og automatisk tilpasse sikkerhedsfunktionerne derefter.

For flådeansvarlige revolutionerer opkoblede dæksystemer driften ved at identificere potentielle fejl, før de bliver problemer, optimere udskiftningsintervallerne og forbedre sikkerheden. Denne digitale intelligens repræsenterer et skift fra reaktiv til proaktiv dækforvaltning, hvilket sparer tid, reducerer omkostninger og øger sikkerheden for hver eneste kørte kilometer.

Fra løfte til virkelighed

Vi fremskynder vores overgang til et 100 % bæredygtigt dæk ved at optimere alle faser af produktets livscyklus: fra design, produktion og logistik til brugsfasen og genanvendelsen.

Med MICHELIN Primacy 5 energyTM og MICHELIN Pilot Sport 5 energyTM, der blev lanceret i januar 2026, kommer vi et stort skrift tættere på vores mål for 2050. Disse nye dækserier har:

  • længere levetid

  • mindre udledning af slidpartikler

  • forbedret energieffektivitet

  • Med MICHELIN Primacy 5 energy og MICHELIN Pilot Sport 5 energy viser vi, at men ikke behøver gå på kompromis mellem præstationer og miljøansvar. Disse innovationer illustrerer fuldt ud vores ambition: at tilbyde dæk, der er endnu mere effektive, sikrere og mere bæredygtige til alle motortyper. De viser også, at innovation kan fremskynde overgangen til renere mobilitet uden nogensinde at ofre køreglæden.

    Cédric Montezin Senior Vice President B2C development

20 års innovation og forskning for at reducere partikeludledning fra dækslid

Ægte forandring handler om at skifte sjældnere ... og efterlade mindre

En toårig undersøgelse foretaget af det tyske ADAC, Europas største organisation for bilejere, med 160 forskellige dækmodeller viste, at vores dæk frigiver 27 % færre partikler pr. km til miljøet sammenlignet med andre mærker.(2)

Dette teknologiske fremskridt gør det nemt for os at efterleve den kommende Euro 7-forordning, som gælder fra 2028 for nye produkter og fra 2030 for hele dæksortimentet til personvogne.

Vi skaber fremtidens mobilitet

Vores vision er ambitiøs: 100 % bæredygtige materialer i 2050. Det er ikke bare en målsætning, men en konkret køreplan, vi følger aktivt. Vi gentænker alle aspekter af dækkets sammensætning, fra udvinding af fornybart gummi til integration af genanvendte materialer, uden at gå på kompromis med de stærke præstationer, man forventer.

Vores forskning undersøger innovative materialer, såsom bæredygtig naturgummi fra certificerede kilder og genanvendt plast. Vi beviser, at enestående præstationer og miljøansvar ikke behøver at modarbejde hinanden – de er komplementære mål, der driver os.

SE VORES NYESTE, INNOVATIVE DÆK

Vælg Michelindæk i dag, og oplev banebrydende dækteknologi, der leverer sikkerhed og præstationer på hver eneste køretur.
Find det rigtige dæk
Søg efter dæk
Hvad er for dit køretøj?

Du er ved at starte en ny søgning

Alle oplysningerne vil blive slettet.

HVORFOR ER MICHELINDÆK DET BEDSTE VALG FOR DIG?

Hos Michelin innoverer vi hver dag for at designe dæk, der leverer holdbare præstationer og tryghed. Med Michelin kan du stole på dine dæk i længere tid.(3)

JURIDISK INFORMATION

(1) Få mere info på https://clarivate.com/top-100-innovators/.

(2) Kilde: Baseret på ADAC-undersøgelse 2023-2025, der analyserer den gennemsnitlige dækslitage pr. dækfabrikant: i alt 160 modeller er blevet testet og mindst 12 modeller fra store dækfabrikanter. Se flere detaljer her:  https://assets.adac.de/image/upload/v1749035559/ADAC-eV/KOR/Text/PDF/33478_dppcxx.pdf.

(3) Stol på dine dæk i længere tid: Michelins mest ikoniske dækserier har forlænget deres levetid sammenlignet med deres forrige generationer. Resultater baseret på test udført af DEKRA, på opdrag fra Michelin, for følgende dækserier: MICHELIN Pilot Sport 5 (test 2021 med 225/40 R18), MICHELIN Pilot Alpin 5 (test 2018 med 225/40 R18), MICHELIN Primacy 5 (test 2024 med 235/45 R18), MICHELIN CrossClimate 3 (test 2025 med 205/55 R16), MICHELIN CrossClimate 2 (test 2020 med 225/45 R17)  & MICHELIN CrossClimate 2 SUV (test 2021 med 235/60R18).