00298383 1

Hvornår bør jeg kontrollere sporingen af mine dæk?

Hvis du lægger mærke til, at dit køretøj trækker meget enten til højre eller venstre, når du kører på en lige, flad vej med svag sidevind, eller slitagen på dine dæk er unormal, har dine dæk måske brug for at blive sporet. Du bør i så fald køre din til til en Michelin-forhandler eller en velrenommeret mekaniker for at få sporingen kontrolleret. Det er en enkel proces, som muligvis kræver en mindre justering af komponenterne i for- og/eller baghjulsophæng. Hvis bilens hjul ikke er sporet rigtigt, kan det forårsage unormalt dækslitage.
Sporing af dæk kaldes også 4-hjulsudmåling.

Få altid bilens sporing tjekket, når:

  • dit køretøj har ramt noget (fx en kantsten eller genstande på vejen).
  • du opdager, at dækkene slides unormalt eller ujævnt.
  • du har problemer med styringen som for eksempel:
    • dit køretøj trækker til én side.
    • dit rat retter ikke op efter et sving.
    • dit rat forbliver i en bestemt vinkel, når du kører ligeud.
  • du køber et sæt nye dæk og ønsker, de skal holde så længe som muligt.
  • du udskifter støddæmpere eller styrekomponenter.

Hvorfor er sporingen så vigtigt?

Sporingen kan have betydning for, hvor megen slitage dit dæk kan holde til. Den normale sporing på de fleste køretøjer er designet til at mindske slitage og maksimere førerens og passagerernes komfort. Korrekt 4-hjulsudmåling reducerer dækslitage og er med til at forlænge dækkenes levetid og forbedre præstationerne samt brændstoføkonomien.  En sporing forbedrer også køregenskaberne og kørselssikkerheden ved at mindske styrings- og stabilitetsproblemer.

Hvorfor opstår forkert sporing?

Forkert sporing kan opstå, når bilen rammer en kantsten eller slaghuller samt under mere alvorlige omstændigheder som fx uheld, som kan slå bilens affjedring ud af balance.  Forkert sporing kan også opstå, når komponenter i affjedringssystemet bliver slidt eller udskiftet. Forkert sporing kan føre til hurtig dækslitage, især på kanten af dækkene, og bilens køregenskaber kan også blive påvirket. Det betyder næsten altid, at du er nødt til at udskifte dine dæk tidligere, end du havde regnet med.

Hvad er forskellen på sporing og afbalancering?

Sporing af hjul blandes ofte sammen med afbalancering af hjul. Det er to helt forskellige ting. Sporing eller 4-hjulsudmåling, som det nogle gange kaldes, er en proces, hvorved hjulenes vinkel justeres, så de passer til bilfabrikantens specifikationer. Afbalancering  derimod gør det muligt for hjulene at rotere uden at forårsage unødvendige vibrationer.

 

Selv den mindste fejljustering kan skabe problemer

Formålet med korrekt sporing er at opnå optimale køreegenskaber og maksimere dækkenes levetid.

De væsentligste grunde til at have korrekt sporing er:

  • Du kan spare penge, fordi dækkene ikke skal udskiftes så ofte.
  • Dine dæk holder længere.
  • Bilens køreegenskaber optimeres.
  • Din bil kører mere jævnt med mindre rullemodstand.

 

car edito wheel aligntment small help and advice

car edito wheel aligntment small help and advice

Hvor lang tid tager det at spore mine hjul, og hvad koster det?

De fleste sporinger af for- og baghjul kan klares på 30 minutter. Brug Michelins søgefunktion til at finde din nærmeste forhandler, hvor du kan få at vide, hvor meget en sporing koster. Sporing handler om at kontrollere dine hjuls retning og vinkel i forhold til specifikationerne fra bilfabrikanten. Selv om du måske hører udtryk såsom spidsning (toe-in), spredning (toe-out), eller positiv eller negativ camber (hjulets hældning), er sporingen i sig selv ikke kompliceret. Faktisk er sporing en meget enkel procedure.

Hvordan sporer man hjul?

Sporingen korrigeres ved, at man justerer hjulenes vinkler, så de passer til de fastsatte værdier for toe-in/toe-out og camber. De tre vigtigste justeringer, der foretages, er camber (hjulhældning), caster (akselhældning) og toe-in/toe-out (spidsning/spredning).

car edito 610x190 wheelalignment chamber help and advice

car edito 610x190 wheelalignment chamber help and advice

Camber

Camber er et hjuls lodrette hældning, når man ser på bilen forfra. Hvis hjulet hælder for meget, slides det ujævnt.

  • Positiv camber betyder, at hjulets øverste kant hælder udad. For meget positiv camber medfører, at dækkene slides på den udvendige kant.
  • Negativ camber betyder, at hjulets øverste kant hælder indad. For meget negativ camper medfører, at dækkene slides på den indvendige kant.

Cambervinklen er udformet og justeret til den enkelte bil for at optimere dækkenes køreegenskaber på en lige strækning og i sving. Hvis der er for meget forskel på cambervinklerne på forhjulene, har køretøjet en tendens til at trække til en af siderne.

car edito 610x190 wheelalignment toe help and advice

car edito 610x190 wheelalignment toe help and advice

Toe

Toe-in og toe-out identificerer den retning, dækkene peger i forhold til bilens midterlinje. Toe-in/toe-out udtrykkes normalt som forskellen i afstand mellem hjulenes forreste og bagerste del på samme aksel.

 

Toe-indstillingerne påvirker bilens køreegenskaber og stabilitet på lige strækninger.

  • Toe-in betyder, at den forreste del af hjulene på en aksel er tættere på hinanden end den bagerste del af hjulene. Hvis der er for meget toe-in, har dækkene en tendens til at slide mere på yderkanterne. Dækmønsteret slides også mere ujævnt, hvilket kan mærkes, når du fører hånden hen over mønsteret på dækket.
  • Toe-out betyder, at den bagerste del af hjulene på en aksel er tættere på hinanden end den forreste del af hjulene. Hvis der er for meget toe-out, har dækkene en tendens til at slide mere på inderkanterne. Dækmønsteret slides også mere ujævnt, hvilket kan mærkes, når du fører hånden hen over mønsteret på dækket.

Dækafbalancering: Hvad skal jeg vide?

Hvad betyder det?

  • Nogle gange er dæk monteret, så vægtfordelingen af dæk+hjul ikke er fuldkommen jævn hele vejen rundt om dækket.
  • Et hjul kommer ud af balance, hvis et område er tungere eller lettere end resten. Det resulterer i rystelser og slingren, hvilket mindsker slidbanens holdbarhed, øger vibrationer og forårsager stress på dit køretøj.
  • Dækafbalancering kompenserer for vægtforskellene for at sikre, at dækkenes vægt er i balance. Om nødvendigt tilføjer dækeksperter vægt for at modbalancere dækkene.


Hvornår bør jeg afbalancere mine dæk?

  • Når et dæk bliver udskiftet
  • Når en afbalanceringsvægt flyttes eller fjernes
  • Når du køber nye dæk

 


Hvordan afbalancerer man hjul?

  1. Til afbalanceringen af et hjul benytter din mekaniker en afbalanceringsmaskine for at fastslå, hvor de tunge steder er.
  2. Herefter sættes vægte udenpå og indeni hjulet for at modvirke de centrifugale kræfter, som indvirker på de tunge steder, når hjulet drejer.

 

Nogen råd?

Hvis du mærker en form for rystelser, slingren eller vibrationer, få da hurtigt en professionel til at tjekke.