Sommerdæk
I Danmark er sommerdæk uden tvivl de mest almindelige. Sommerdæk er udviklet til at garantere optimale præstationer ved en temperatur, der er højere end 7 °C. De præsterer bedst på tør og våd vej og er særligt nyttige på steder, hvor temperaturen lejlighedsvis eller endda i længere tid når op på 40 °C.
Problemet med disse dæk er, at gummiet hærder, når temperaturen begynder at falde til under 7 °C, hvilket gør dem mindre effektive om vinteren, især på våd vej.
Hvis du bruger sommerdæk under kolde vinterforhold, udsætter du dig derfor for fare. Det er især farligt, hvis du kører i sne med sommerdæk, da bremselængden generelt er dobbelt så lang sammenlignet med certificerede vinterdæk.

Helårsdæk
Alle helårsdæk er hybriddæk, som er lige så komfortable at køre med ved en temperatur på -10 °C som ved 30 °C.
Hemmeligheden? De kombinerer egenskaberne fra både sommer- og vinterdæk, hvilket giver dig mulighed for at køre sikkert på tør og våd vej, sommer og vinter, såvel som i sne.
Dette er den vigtigste fordel ved helårsdæk sammenlignet med sommerdæk, og selv om de ikke er så effektive som vinterdæk (som er det ultimative snedæk), garanterer helårsdæk mobilitet og sikkerhed under de fleste forhold med sne.
Denne fordel har imidlertid en ulempe. Når temperaturen når op over 7 °C, har selv de bedste helårsdæk en lidt længere bremselængde end sommerdæk på både våd og tør vej.
Relative præstationer for sommer-, vinter- og helårsdæk fra MICHELIN

Sommerdæk præsterer bedst på tør og våd vej i varmt vejr når temperaturen er over 7 grader. De har den fremragende levetid, som kan forventes af et Michelin dæk.
Helårsdæk, der præsterer fint både sommer og vinter – selv på snedækket vej. Dækkets slidsyrke ligger på niveau med sommerdæk, hvilket gør dækket førende inden for denne kategori.
Vinterdæk er de højestydende dæk til vintervejr, herunder snedækkede og isglatte forhold.
Hvad er forskellen på sommer- og vinterdæk?
Sommerdæk er udviklet til at præstere optimalt ved en temperatur på over 7 °C. Dækkenes gummi og mønsterriller giver fremragende vejgreb på både tør og våd vej. De garanterer også fine resultater mht. komfort, slidstyrke og brændstofforbrug.
Modsat sommerdæk præsterer vinterdæk bedst ved en temperatur på under 7 °C. Dækgummiet forbliver det samme selv ved lav temperatur, og dækmønstret gør disse dæk til det perfekte valg på tør, våd, snedækket eller isglat vej. Du kan se, at det er et vinterdæk på symbolet 3PMSF og mærkningen M+S, som findes på siden af dækket. 3PMSF-symbolet (3-Peak Mountain Snow Flake) repræsenterer et snefnug på et bjerg med tre tinder. M+S-mærkningen betyder mudder og sne.
Sommer- eller helårsdæk? Vigtigste overvejelser
Det vigtigste at overveje, når du køber nye dæk, er de vejrforhold, som du sandsynligvis vil komme ud for under kørslen.
Hvis du bor i et område, hvor vinteren er mild, temperaturen sjældent kommer ned under 7 °C, og du aldrig kommer ud for snedækkede veje, er sommerdæk uden tvivl det bedste valg til dine behov.
Men hvis du imidlertid bor i et område, hvor temperaturen ofte falder væsentligt under 7 °C, og hvor du kører på snedækket vej flere gange hver vinter, er helårsdæk det bedste valg til dine behov.
Endelig – hvis du regelmæssigt kører på snedækkede veje, eller du bor i eller skal rejse til områder, der er vanskelige at få adgang til om vinteren (stejle skråninger, veje der ikke ryddes osv.), er den bedste løsning at fortsætte med at bruge sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren, hvilket kræver, at du skifter dæk to gange om året.